Startside Landgangen Seværdigheder Baggrundsstof Links & Litteratur Om webstedet
Op
Pegasus
Merville
Billedgalleri

Utah i dag
Omaha i dag
Gold i dag
Juno i dag
Sword i dag
GB air i dag
Museer
Gravpladser
Turist

De engelske luftlandsætninger - i dag

Pegasus Bridge

Et godt sted at starte sit besøg er ved broen over Caen-kanalen, i dag kaldet Pegasus Bridge efter divisionsmærket for 6. britiske luftbårne division, med den berømte café Gondreé, der blev det første befriede franske hus, og som gennem alle årene har været midtpunkt og mødested for veteranerne fra Major Howards styrke.

Gå en tur i området og besøg evt. det nye The Airborne Trops Museum kun 100 meter fra broen. Her fortælles ikke kun om Howards angreb på Pegasus Bridge, men om hele 6. luftbårne divisions indsats. Nær broen er der mindeplader samt store sten, der markerer de tre steder, hvor svæveflyene landede.

Ved broen over floden Orne, den såkaldte Horsa Bridge nogle få hundrede meter fra Pegasus Bridge, er også opstillet en mindesten for dens erobring af anden halvdel af Howards styrke.

Læs mere om Pegasus Bridge ved at følge linket til venstre.

Ranville

Kør videre mod Ranville, der som en af de første byer blev befriet på D-dag, og som husede hovedkvarteret for 6. britiske luftbårne division. Aflæg et besøg på den britiske kirkegård for faldne soldater fra de luftbårne enheder. På den civile kirkegård lige ved siden af ligger også nogle faldskærmssoldater begravet. Blandt andet Løjtnant Den Brotheridge, der efter alt at dømme var den første allierede soldat, der mistede livet på D-dag under angrebet hen over Pegasus Bridge. Du finder hans gravplads samt en mindeplade langs kirkegårdsmuren.

Merville Kystbatteri

Følg vejen (D223) mod den lille by Franceville-Merville for at besøge Merville kystbatteri (kør evt. en tur rundt Amfreville på vejen. I midten af byen nær kirken er en mindesten, der hædrer 1. Special Service Brigade under ledelse af brigadegeneral Lord Lovat). Oberstløjtnant Otway's 9. bataljon fra 3. luftbårne brigade var udset til at nedkæmpe Merville batteriet inden landgangen på Sword Beach begyndte. Der er offentlig adgang (beskeden entré) til området og det tilhørende The Merville Battery Museum, hvor batteriets historie og bataljonens angreb dokumenteres. 

Læs mere om Merville batteriet ved at følge linket til venstre.

Til sidetop

Forrige Op Næste

Se også...
Kampene på D-dag
Beretninger
Jim Wallwork, svæveflypilot
Bill Millin, sækkepibespiller
Major Roseveare, ingeniørsoldat

Startside Landgangen Seværdigheder Baggrundsstof Links & Litteratur Om webstedet
Webmaster